Bodil Sø

Regionspolitiker i Region Sjælland
MENU

Vi har alle et ansvar for bedre sundhed

16. juli 2017

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? Vi ved det jo godt, at det er godt for os at dyrke motion og spise sundt. Vi ved, at vi generelt bliver sundere af det. Men alligevel har vi så svært ved at motivere os selv til nok motion og bevægelse. Eller nogen har - inklusiv mig selv. En undersøgelse viser, at Sjællændere dyrker mindst motion i Danmark, og at kun knap 15 procent af borgerne i Region Sjælland dyrker de anbefalede 30 minutters motion om dagen. Dermed er vi den mest inaktive region i Danmark. 

Der er ellers store gevinster ved at komme i gang. Motion forebygger blandt andet livsstilssygdomme og forlænger vores levetid. Og hvem vil egentlig ikke gerne opnå det? Jeg vil i hvert fald gerne. Men jeg ved også, hvor svært det er selv at komme i gang - og få det indarbejdet som en naturlig fysisk aktivitet i mit liv. Men det betyder faktisk ret meget for vores liv, at vi er så dårlige til at konsekvensberegne på dette punkt. 

Jeg har nævnt det en del gange tidligere, men vi ved allerede nu, at 1% af vores borgere bruger 30% af sundhedsudgifterne, og det går primært til de store livsstilsygdomme. Vi ved også, at der kommer mange flere ældre borgere i de kommende år ... der også lever længere. Samtidigt vil der komme langt færre i den arbejdsdygtige alder. Det vil betyde, at det kan blive mere end almindeligt svært at få 'hænder' og økonomi til at passe sammen i fremtidens sundhedsvæsen.


Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi begynder at tænke langt mere sundhedsfremme og forebyggelse ind i vores liv og hverdag. Også for vores egen skyld. Vi skal lære at indrette os, så der er rum og plads til at få motion og bevægelse ind i vores hverdag. Jeg skal også hanke op i mig selv, for at få det gjort. Jeg har derfor allieret mig med to gode veninder, så vi kommer afsted til fitness eller ud at gå en tur. Og vi er gode til at få hevet hinanden med. Bagefter synes vi alle tre, at det var fantastisk, at vi kom afsted. Og så elsker vi faktisk også det sociale element i samværet omkring motionen. 

Jeg er derfor meget optaget af, hvordan vi også kan tænkte motion og sund livsstil i vores hverdag og arbejdsliv - og hvordan både region og kommuner kan begynde at arbejde meget mere strategisk på dette område, for at sikre os alle en bedre sundhedstilstand.

Jeg mødte for nylig nogle medarbejdere fra Lungeforeningen. De fortalte om et projekt, der oprindeligt var startet op sammen med Trygfonden, hvor lungesyge, bl.a. KOL-patienter, nu trænede sammen i selvstændige grupper, helt uafhængig af det offentlige sundhedsvæsen. De fik det bedre med deres lunger og sygdom, og fik samtidigt dækket et socialt behov. Og det det sociale element i den slags aktiviteter kan jeg jo genkende fra mig selv, og hvor vigtig en del det er, for at motivere til at komme i gang - og blive ved.

Og min pointe med at nævne dette er, at den slags selvkørende motions- og træningsgrupper kan gøre en stor forskel. Dels for de patienter der lider af en sygdom, hvor træning og motion er med til at bedre deres tilstand. Men også i høj grad for at sikre en bedre generel sundhedstilstand.

I de kommende år skal vi derfor være meget bedre til at tænke motion og sund mad som en del af løsningen på at håndtere udfordringer i fremtidens sundshedsvæsen. Kommunerne, der har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse samt genoptræning, vil kunne vinde meget på at optimere deres indsatser inden for sundhedsfremme. Men også regionerne bør tænke i nye måder at behandle på. Hvorfor ikke lade nogle typer af patienter have en valgmulighed mellem operation eller træning og/eller kostomlægning. Og hvem siger at det skal foregå på sygehuset?  

Under alle omstændigheder, så er sundhedsfremme et ansvar vi skal tage på os som region, kommune - og ikke mindst som individ.




Sjællænderne dyrker mindst motion