Plads nok til gymnasieelever?
22. oktober 2017
I foråret 2017 viste det sig, at der var flere unge fra Stevns og Faxe kommuner, der havde søgt om at blive optaget på Køge Gymnasium, end der var plads til på gymnasiet. Og så kom udfordringerne. For kapaciteten på gymnasierne er fastlagt af Fordelingsudvalget allerede inden vi kender det faktiske søgetal, og vi må ikke ændre kapaciteten på det tidspunkt, når vi kender det reelle ansøgningstal. Derfor var der en masse unge fra Stevns og Faxe, der ikke blev optaget på den ungdomsuddannelse de havde ønsket som 1. prioritet.
Selv om vi lavede en dispensation for en del af de elever, der havde længere end en times transport med det offentlige til deres uddannelsesønske, så var der stadig ikke plads til alle ansøgere, og de blev derfor fordelt til Haslev Gymnasium og Solrød Gymnasium, eller andre ungdomsuddannelser, de havde som 2. eller 3. prioritet. Ingen af de unge havde nok forestillet sig, at det kunne ske for dem, hvis de ellers opfyldte de formelle krav til uddannelsen. Ej heller havde de nok forestillet sig, at 2. eller 3. prioritet til uddannelsesønske var en reel mulighed.
Her i efteråret 2017 er undervisningsminister Merete Riisager klar med et forslag til en ny bekendtgørelse, der skal hjælpe de elever, som kommer i klemme på grund af afstandskriteriet, fordi de bor i en bestemt afstand fra nærmeste almengymnasiale institution. Med den nye bekendtgørelse får de lokale fordelingsudvalg mulighed for i særlige tilfælde, som er begrundet i lokale forhold, at udøve et skøn for at tilgodese et mindre antal ansøgere, som hverken bor tæt på eller tilstrækkeligt langt væk fra institutionen, til at kunne blive optaget efter de gældende regler.
Jeg er dog stærkt bekymret for, at det bliver et ’slagsmål’ i Fordelingsudvalgene - og reelt set mellem de enkelte institutioner. Vi har som politikere kun to pladser i hvert Fordelingsudvalg, og er derfor i mindretal, hvis der stemmes om fastsættelsen af kapaciteten. Hvis flertallet af rektorer stemmer for, at den nuværende (samlede) kapacitet skal bruges først, inden man åbner op for større/ændret kapacitet, i fx Køge frem for i Solrød, så vil undervisningsminister Merete Riisagers forslag ikke rykke en tøddel.Stevns er ikke det eneste sted, der er problemer med kapaciteten, men det er første gang, det har været så massivt et problem. Jeg forstår godt rektorernes bekymring for ikke at kunne få deres økonomi til at hænge sammen - eller skulle risikere at fyre dygtige medarbejdere. Men hvis behovet for antallet af uddannelsespladser ændrer sig geografisk over tid, så må vi også lade kapaciteten følge med behovet.
Man kan jo i det hele taget undre sig over, at det kun er halvdelen af de gymnasiale uddannelser, nemlig de almene STX og HF, der fordeles via lovgivning, hvorimod de institutioner med erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX) selv tilpasser sig løbende efter behovet.
MEN HVAD KAN VI SÅ GØRE? Vi ved, at der kommer færre unge i de kommende år, og de fordeler sig sikkert også lidt anderledes end vi præcist kan fremskrive. Jeg vil dog kraftigt opfordre kommunerne og UUV, særlig på Stevns og i Faxe, til sammen at forsøge at estimere behovet lidt tidligere, og INDEN vi i Fordelingsudvalget igen skal fastsætte næste års kapacitet. På den måde kan vi forsøge at være på forkant med kapaciteten, og håbe på, at der kan skabes enighed i Fordelingsudvalget.I Regionsrådet er vi generelt meget optaget af at få flere unge i uddannelse og ikke mindst at hæve uddannelsesniveauet i hele regionen. Vi er nemlig den region med det laveste uddannelsesniveau, og også den region der har flest unge mellem 16-29 år på overførselsindkomst. Samtidigt har massiv efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft! Hvis vi vil have vækst og udvikling i alle dele af regionen, så er det vigtigt, at unge fra fx Stevns ikke oplever, at de ikke kan komme ind på den ungdomsuddannelse de har valgt og at vi kan dække efterspørgselen efter kvalificeret arbejdskraft.
Fra min tid som marketingchef på Køge Handelsskole ved jeg, at massivt mange unge fra Stevns og Faxe søger mod Køge, når de skal videreuddannes efter folkeskolen. Det skyldes generationers traditioner for at søge mod nord, fordi det nu engang er sådan infrastrukturen og den offentlige trafik oprindelig er tilrettelagt. Det laver man ikke bare om på fra den ene dag til den anden.
Det er også meget vigtigt, at de unge er klædt ordentlig på til at træffe deres uddannelsesvalg, så de ikke bare ‘blindt’ følger deres søskende eller venners valg. Jeg tror der ligger et stort potentiale i, at de unge er mere bevidste og afklarede om deres fremtidsvalg, og ikke bare udskyder et reelt valg i 3 år, ved at vælge STX frem for fx HHX, HTX eller HF … eller en erhvervsuddannelse. Langt flere og bedre brobygningsforløb for de unge, vil sandsynligvis være med til at skabe bedre afklaring og valg - og dermed løse mange kapacitetsproblemer.
Et andet stort problem i vores region er, at alt for mange unge med en almen studentereksamen (STX), bagefter vælger at gå i gang med en erhvervsuddannelse. Hvorfor ikke bare vælge en erhvervsuddannelse fra start - og undgå 3 års spild af tid på et gymnasie. Eller vælge en EUX-uddannelse, der er en kombineret erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse, hvor de unge bagefter har mulighed for at læse videre.
